Danske trykte Kogebøger 1900

	We may live without poetry, music and art, We may live without concience and live without heart We may live without friends, we may live without books, But civilized man can not live without cooks. He may live without books, — what is knowledge but grieving? He may live without hope, — what is hope but deceiving? He may live without love, — what is passion but pining? But where is the man that can live without dining? Owen Meredith. FORORD Hvis De har den Idé, at et Maaltid er noget man skal klare saa hurtigt og nemt som muligt og blot for al stille sin Sult, skal De ikke læse denne Bog. Mennesker, der synes, at de kan ernære sig med Kaffe og Wienerbrød, eller som smører en Humpel Leverpostej, naar de er sultne, er maaske nok Mennesker, men i hvert Fald slet ikke Mennesker, der behøver at læse en Kogebog. Enhver kan rode Næringsmidler sammen og spise dem. Dette her er en Kogebog for de Mænd, der har Lyst til at lave Mad — og i Parantes bemærket, saa kan Bogen ogsaa læses af Kvinder. Mange Husmødre, der er vænnet til Opskrifter med Systemet: »Tyve Gram Smør og 30 Gram Mel samt en strøget Teskefuld Bagepulver æltes med halvanden Deciliter Mælk, og De kan i Stedet for Smør saa udmærket bruge Margarine .... osv.", vil naturligvis rynke paa Næsen ad de Opskrifter, De faar her, men forhaabentlig vil Ungkarlene og eventuelt de Kvinder, der lever forholdsvis alene, og kan lide det, i dette lille Værk finde én og anden Idé, som de kan glæde sig selv og deres Gæster med. Der er ogsaa noget andet, der maa siges paa Forhaand. Denne Kogebog søger saa vidt muligt at give Idéer til nemme Retter, men det er ikke nogen Kogebog for Spejdere og Nybyggere, der blot steger et Dyr, eller lidt af det, paa et Baal og som kommer Kød og Kartofler i en Gryde og lader det staa, til de gider æde det. Hvis man maa tillade sig en Lignelse, saa er Bogen ment som lidt munter og broget Musik fra alle Lande — der er Folkesange og Slagere, der er lidt Jazz og lidt modernistisk Musik ..... men der er ikke Symfonier. Vil man ud paa de store Kunstværker, saa maa man naturligvis gaa til de store Kunstnere — og det vil sige, at man maa slaa op i sin, Ali-Bab, Escoffier, Brillat-Savarin eller de andre Koryfæer. Men hvorfor ikke begynde lidt smaat — og saa efter-haanden faar man maaske Sans og Interesse for den ædle Kogekunst og kan begynde at eksperimentere sig frem. Grundlaget for det hele er, at man har Lyst til at variere sin Kost lidt og ikke holde sig til de syv danske Nationalretter, lavet og serveret paa samme Maade Aar ud og Aar ind og med den evige brune Sauce, de evige kogte og melede Kartofler og den evige Rødgrød. Hvis De ikke har denne Lyst, og hvis De ikke tør gaa i Gang med at eksperimentere lidt, og hvis De ikke paa Forhaand har et Minimum af Sans for, hvad man kan komme sammen for at faa det til at smage godt, saa er enhver Appel til Dem forgæves. I modsat Fald skulde De forhaabentlig faa en Chance for at begynde paa en ny og munter Fritidsbeskæftigelse, der vil glæde Dem og deres Gæst — samtidig med, at den vil kaste et forklaret Skær over Dem selv, saa sandt som ingen af Aan-dens Fyrster nogen Sinde har brudt sig om sveden Grød og graat Oksekød eller vaadt Wienerbrød. Lav Retterne — men husk forinden at sige til Deres Gæster — eller, til Dem selv: "Det er altsaa bare i al Beskedenhed —!" MOGENS LIND alias MONS Efterskrift Naar De har læst denne Bog, saa læg eller hæng den paa et let tilgængeligt Sted i Køkkenet, saa De altid kan have den ved Haanden. Fald ikke for Fristelsen til at forære den bort til en anden Ungkarl eller -kvinde, men anskaf hellere et andet Eksemplar til til dette Brug. Der vil i Bogen findes Opskrifter, der maaske ikke er saa ligetil, men Forfatteren har ønsket at give de rigtige Opskrifter uden at tage Hensyn til, at der før, under og efter samt mellem Krige kan komme Perioder, hvor visse Varer er udgaaet. Disse Varer maa i saa Fald erstattes med andre, men det regner man med, at den dygtige Kok selv, omend modstræbende, vil finde ud af. FORFATTEREN

	Middag for to Hun kommer for første Gang hos Dem, og De har paataget Dem at lave Middagen for hende. Det skal være elegant og nemt, og det kan ikke nytte, at De kommer farende ud i Køkkenet gloende rød i Hovedet og med Stegeos i Haaret. Det kan klares. Naturligvis er det dyrt — men i dette specielle Tilfælde er det bedste ikke for godt. Til Forret faar De Østers Cocktail, og hvis Aarstiden ikke passer, en Reje Cocktail. I et Glas anbringer de en Mixture af Tomat Ketchup, lidt Paprika, lidt Citronsaft og eventuelt lidt engelsk Sauce, lidt Sherry og lidt Gin, og heri kommes Østers og Rejer efter Behag — og saa lad det staa paa et koldt Sted. Derpaa\| en stegt Kylling — som De siger, at De har stegt selv, men som De har købt færdig — og dertil en Salat eller Julesalat i en Dressing med en haardkogt Æggeblomme og lidt ituhakkede Hvider samt lidt Sennep, lidt Eddike og en hel Del Olie samt Salt og Peber. Som Dessert et Par Au Petit Fours, hvilket er de smaa toppede Kager, der er fyldt med Smørcreme — og ellers ikke noget. Det er en kold Middag, men en Cocktail, et Glas Bordeaux og et Glas Sherry varmer den op — og iøvrigt er De jo ligeglad, og hun synes, at det hele er meget elegant.

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	I al beskedenhed: kogebog for ungkarle og lignende
	Forfatter:	Lind, Mogens;
	Pseudonym:	Mons
	Årstal:	1947
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Morten A. Korchs Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	127
	Oversætter:
	Stikord:	Illustrationer; unge; mænd; genreintern;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	6,75