| | For de fleste Mennesker, Husmødre med, er Begrebet „Mad" Tradition. Gennem
Aarhundreder har man delt Fødemidlerne i tre Hovedgrupper: Kød som det
vigtigste, Brød og andre Kornprodukter som nogenlunde ligestillede dermed og
Grøntsager og Urter som Hjælpefaktorer. Man brugte de sidste til at gøre Kødet
„langt" med. Hvor mange af os husker ikke Moders berømte Udbrud: „Spis dog
'Kartofler til det dyre Kød", eller „Spiser du Paalæget først, maa du spise Brødet
bart bagefter". At Frugt og Nødder var Luksus, er det overflødigt at nævne. Vor
Tids Husmødre er blevet stillet overfor Ernæringsproblemet paa en anden Maade
end tidligere Tiders; dels erkendes Kødets Skadelighed i stedse stigende Grad af
baade Læg og Lærd, dels er Prisen paa dét for høj i Forhold til dets
Anvendelsesmulighed, og endelig dyrkes der nu betydeligt mere af Grøntsager og
Urter. Muligheden for en paa et større Forbrug af Havesager bygget sundere
Ernæring er i vore Dage tilstede og vore Husmødres Interesse for dette Spørgs-
maal er vakt. For at bidrage til at fremme denne Interesse, hvis Betydning for
Sundheden næppe nogen nærer Tvivl om, fremkommer dette lille Skrift. Det vil
være de fleste Husmødre en god Vejleder i Spørgsmaalet om Madens
Sammensætning, og dets Udbredelse vil utvivlsomt bidrage til at fremme
Folkesundheden og en fornuftig Økonomi for vort Samfund.
M. C. | |
