Danske trykte Kogebøger 1900

	Fiskehandlerforeningen for København og Omegn fejrer, i Aar 50 Aars Jubilæum. I den Aledning deltager Fiskehandlerfor-eningen i Københavns Husmoderforenings aarlige Udstilling DIT OG MIT HJEM i DEN FRIE's Udstillingsbygning i Grønningen i Dagene 7.-22. August. Her vil dygtige Husholdningskonsulenter vise Husmødrene hvad man kan faa ud af Fisk. Fisk til daglige Retter - Fisk til Festmad og Fisk til Paalæg. Særlig til Paalæg kan man finde mange velsmagende og indbydende Variationer, ja saa mange, at man faktisk kan byde paa et Frokostbord udelukkende med Fiskeretter. Der vil blive Lejlighed til at smage paa de forskellige Retter. Naar Fiskehandlerforeningen i Aar fejrer 50 Aars Jubilæum, kan den se tilbage paa en Udvikling indenfor Faget, som Husmødrene bør være Fagets Organisation taknemlig for. Naar De i Dag køber Fisk hos Deres Fiskehandler, ser De en moderne udstyret Butik med Bassiner med rindende Vand, Køleapparater og hygiejnisk og sundt indrettet, saa man med Glæde køber det vigtige Fødemiddel, som Fisk er, i en saadan Butik. — Saadan har vore Bedsteforældre ikke kunnet købe Fisk. I forrige Aarhundrede var Fisk ikke saa almindeligt et Fødemiddel i Byerne som det er i Dag. Her-skabsfolk spiste kun Fisk til Fest-maaltider, og saa var det gerne Ferskvandsfisk: Karper kogt i Vin o. s. v. Middelstanden kendte bedst Fisk som saltet Sild, Klipfisk, Ludfisk o. s. v., og det var Højtidsmad. F. Eks. var Klipfisk og Risengrød Juleaftensmad. Ved Fiskerlejer eller Steder, hvor Fiskerne landede, kunde man faa Fisk meget billigt, og da Fattigdom var mere kendt dengang end nu, spiste man saadanne Steder til Gengæld Fisk hver Dag. Paa Bornholm f. Eks., hvor man fangede Laks i stor Stil, fæstede en Karl sig ikke bort uden at der stod i Fæstepapirerne, at han ikke skulde have Laks til Middag mere end to Gange om Ugen. Den lækre lille bornholmske Sild, der særlig blev spist som salt Sild, stod der intet om, for den holdt Bornholmerne meget af, og den Dag i Dag er det almindeligt, at den staar paa Bordet hver Dag baade hos fattig og rig. Den nu saa yndede røgede Bornholmer er af nyere Dato. Men efterhaanden var Trangen til Fisk saa stor, at Fiskerkoner og andre kørte til Byerne og falbød Fisk. De havde gerne Fisken i Kurve eller paa Vogne, og da der ofte var flere Timers Kørsel til Byen fra Fiskelejerne, var Fisken ikke helt appetitlig, naar Husmødrene købte den ved Døren. Selv paa Fisketorvet var Fisken ikke saa god, at en Husmoder af i Dag vilde sætte den paa Bordet, — først da Fiskerne fandt paa at lande med deres Fisk direkte ved Torvet, kom der god Fisk til København. Omkring ved Aarhundredskiftet begyndte de første Fiskeforretninger at dukke op, bortset fra nogle enkelte i den indre By, der havde eksisteret i flere Aar, væsentligst baseret paa Levering af Fisk til Hoteller og Herskabshuse. At de første Fiskebutikker ikke altid havde de bedste Varer, er vel forstaaeligt, naar man tænker paa, at mange Fiskehandlere dengang maatte hente deres Fisk paa Torvet og bære eller trække med Trækvogn den ofte lange Vej hjem. Det var tungt Læs, for de fleste havde Fisken i Vand — Is var ikke almindeligt dengang. Saa skete Udviklingen i de kommende Aar. Fisk blev en Vare, Husmoderen ønskede ofte paa Bordet, og Kravene til god Fisk blev større. Fiskehandlernes Organisering for 50 Aar siden gjorde sit til, at Handelen med Fisk kom ind under sunde og hygiejniske Former. — Et stort oplysende Arbejde er blevet gjort af Foreningen støttet af Husmoderorganisationerne og Bladene, der bragte værdifulde Opskrifter og vakte Lysten til Fisk, og Resultatet ser vi i Dag: FRISK OG SUND FISK, der sælges under de mest sunde og hygiejniske Former, et Fødemiddel, der er billigt — særlig under Hensyn til Næringsindholdet. Nu ved jo enhver Husmoder, at de vigtigste Vitaminer findes i Fisk, og Husmoderen ved og- saa, hvilken Værdi Vitaminerne har for Familiens Sundhed og Trivsel Organisationen har indenfor sine egne Rækker gjort et stort Arbejde for den faglige Uddannelse. Nu faar Husmoderen de fleste Steder saå Fisk gjort i Stand lige til at lægge paa Panden. Benene tages ud af Hornfisk og andre Sorter, og den unge Husmoder, der er i Tvivl om hvorledes hun bedst skal tilberede Fisken, faar gode Raad, for Fiskehandlerne og deres Medhjælpere har gaaet paa Kursus og lært Tilberedning af Fisken. (I Københavns Husmoderforening har der gennem flere Aar været saadanne Kursus for Fiskehandlere, arrangeret af Fiskehandlernes Oganisation). Københavns Husmoderforening, der gennem Aarene har haft et nært Samarbejde med Fiskehandlernes Organisation, særlig paa det oplysende Omraade, ønsker Fiskehandlerne til Lykke med de 50 Aar og Held og Fremgang for Faget i de kommende Aar. En Husmoders Betragtninger om Fisk Jeg ser ofte i vort Husmoderblad VI. HUSMØDRE lom Fiskeretter, hvorledes vor Formand, Hushold-ningskonsulent Fru Mary Atlung, kan fremtrylle de herligste Variationer i Tilberedning af Fisk, og jeg glæder mig ofte til at sætte disse nye Retter paa Bordet. Det er rigtigt, at al Mad skal være saa righoldig som muligt paa Vitaminer, og vi opnaar dette ved at give Grøntsager til Fisk, hvilket paa mange Maader lader sig gøre, men naar jeg sætter disse herlige blandede Retter paa Bordet, siger Manden gerne: „Hvorfor laver du al den Pynt?", hvis jeg f. Eks. har lavet Torskefileter i ildfast Fad med Tomatskiver og Citron og garnerer med lidt af Aarstidens Grøntsager. „Næ, maa jeg be om Torsk paa den gammeldags Maade, med Smør og Sennep," siger han, — „det kan man da faa en Snaps til." En Dag havde jeg lavet dejlige stegte Sild uden Ben og med Ansjosfyld og med en Garniture af forskellige Grøntsager. Silden blev spist op, men Grøntsagerne, — ja, dem kunde jeg selv spise Dagen efter til Frokost. — En godt udvandet Spegesild indpakket i et Stykke Pergamentpapir og stegt paa Panden og saa nykogte Kartofler og smeltet Smør — eller en kogt udvandet Spegesila — det er noget, Manden kan lide til Søndagsfrokost. Fisk er nu bedst paa den ga'm-meldags Facon, siger Manden. Om diet nu er Snapsen, der lokker — for til kogt Torsk skal Mandfolk jo ha Snaps — ved jeg ikke, men er der gaaet for mange Dage, hvor vi ikke har haft Fisk paa Bordet, saa lyder det: „Skal vi ikke snart ha Fisk?" Faktisk har vi næsten daglig Fisk i Huset, for det er jo billigt og nemt Paalæg. Jeg køber altid rigeligt af Sild og har saa til Paalæg stegt Sild i Eddike og Løg, og nogle koger jeg i Eddikevand med Laurbær, hel Peber og en stor Theskefuld Karry. Man kan komme Husblas i, hvis man ønsker Karry-Sild i Gelé, men her foretrækker vi „Syltesild", som vi kalder det. 4 En Rest Torsk blander jeg med Mayonnaise og lidt Fiskesennep — det er et særdeles velsmagende Paalæg. Der er jo mange andre Variationer i Fisk til dagligt Paalæg f. Eks. stegte Fiskefileter, smaa Aal i „Mudder", som Manden kalder det, det er de smaa billige Aal kogte i Eddikevand med Laurbærblade, Løg, lidt engelsk Sauce og en Skefuld sur Sennep. Ja, det ser ikke godt ud, men at det smager, ser jeg, naar Frokosten er overstaaet om Søndagen — for saa er Aaleskaalen tomt. Sommerfiskene Makrel og Hornfisk er jo herlige Fiskesorter til Paalæg, hvad enten man foretrækker dem kogte i Lage eller i Gelé — eller stegte. Det er sundt, mættende og velsmagende Paalæg og ikke dyrere end „Roskilde Landevej" eller andet Paalæg, snarere billigere, da der er langt mere Forslag i Fiskepaalæg. Fru Atlungs morsomme Ret: Fiskelagkage med tre Lag Fiskefars rørt med henholdsvis Tomatpuré, Spinat og Æg i hvert Lag Fiskefars, havde jeg en Dag paa Middagsbordet. Mandfolkene smagte først lidt forsigtigt, og saa forsvandt det meste af Fiskelagkagen. Der blev dog lidt tilovers, som jeg brugte til Paalæg med en Stribe af Saucen (forloren Hollandaise) over. SPIS FISK HVER DAG, husker jeg engang jeg læste, og tænkte: Nu gaar Fiskehandlerne over Gevind, men hos os er det nu en Realitet — og de kan li det — mine Mandfolk. En Husmoder Spis Fisk i Sommertiden, men tillav den med Variationer. Det er en Fryd at betragte Fiskehandlernes Vinduer med de blanke, sølvskinnende Sild, den faste hvide Koteletfisk, de lange grønligtchan-gerende Hornfisk og saa den skønne Makrel. Læg engang rigtig Mærke til, hvorledes Farverne changerer fra grønligblaat over i lilla Farvetoner, læg Mærke til Fiskens fuldendte Form og det meget fine Skind. Og har De opdaget, at vi Husmødre behøver ikke at slaasi med Fiskehandlerne om at faa Priser i Vinduet, — værsgo og staa og kik og tag Deres Bestik, synes Vinduet at sige, og det kan man, og det er en Fordel baade for Fiskehandleren og for os.

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	Sild i galla og andre fiskeretter til daglig og til fest
	Forfatter:	Atlung, Mary;
	Pseudonym:
	Årstal:	1954
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Københavns Husmoderforening
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1954
	Sider:	18
	Oversætter:
	Stikord:	fisk; reklame;
	Samlet oplag:	2
	Trykkested:	København
	Pris i kr:

	Sild i Grønt. 8 Sild, 1/2 Selleri, 2 Gulerødder, 1 Porre, 4 dl Mælk, 40 g Mel, Salt, Peber, Kartofler. Gasbageformen smøres med lidt Fedtstof. Heri lægges de udbenede Sild, der er rullet fra Hale til Hoved. De rensede, raspede Urter lægges over Silden og overhældes med Saucen, der er tilberedt af Mel, Mælk og Krydderier. Laaget lægges paa Formen og Retten dampes ca. 3/4 Time ved svagt Blus. Kan ogsaa tilberedes over svagt Blus i en tykbundet Gryde. Kogte Kartofler serveres til.