Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Let Kost. Diætetisk Kogebog for Patienter med Mave og Tarmsygdomme, Rekonvalescenter og lign.
	Forfatter:	Faber, Erik; Karsberg, Paula;
	Pseudonym:
	Årstal:	1929
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1929; 1929;
	Sider:	85
	Oversætter:
	Stikord:	læge; diæt;
	Samlet oplag:	3
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	2,5

	I den moderne Behandling af Sygdomme spiller Diæeten en overordentlig vigtig Rolle, hvilket ikke mindst gælder Mave- Tarmsygdomme. Paa Hospitaler og Sanatorier, som er indrettet herpaa og har et indøvet Personale, kan den for hver enkelt Patient paakrævede Diæt naturligvis let gennemføres. Men i Hjemmet er det ofte en vanskelig Sag, dels fordi det giver forøget Arbejde for Husmoderen og Betjeningen, dels fordi der ofte mangler Kendskab og For-staaelse af de Principper, det kommer an paa, og Fantasi til at gennemføre Madlavningen efter disse Principper. Selv om den behandlende Læge har givet Patienten Underretning om, hvad han maa sipse — hvilket i Reglen sker ved Hjælp af skrevne eller trykte Diætskemaer —, kommer man ikke ud over Vanskeligheden, blandt andet fordi adskillige af de anførte Retter kan tilberedes paa forskellig Maade, saa at det slet ikke er sikkert, at Patienten faar det, som Lægen havde tænkt sig. Hvis en Diæt skal gennemføres rationelt i Hjemmet, er det derfor nødvendigt, at Patienten tillige faar Anvisning paa, hvorledes Diætmaden skal tilberedes. Der existerer da ogsaa flere saadanne diætetiske Kogebøger, og naar vi har ment det berettiget at forøge disse med en ny Kogebog, er det fordi de hidtil existerende ikke har vist sig tilstrækkelige til de Krav, der bør kunne stilles til dem. Nogle af dem er Kogeopskrifter fra Hospitalsafdelinger med faa og enkle Retter, som kan være tilstrækkelige under et forholdsvis kortere Hospitalsophold, men som let bliver for ensformige, hvis Patienten Maaneder eller Aar igennem er nødt til at holde Diæt, særlig naturligvis, hvis han har en mere kræsen Smag og er vant til stærkere varieret Mad. En anden Omstændighed, som gør det vanskeligt at benytte de existerende diætetiske Kogebøger i Praxis, er at Ordningen af de enkelte Retter ofte er ret tilfældig, saa at Retter af forskellig diætetisk Kvalitet staar lige ved Siden af hinanden; for at de kan benyttes med Fordel, maatte Lægen i Virkeligheden i hvert enkelt Tilfælde gennemgaa alle Opskrifterne og gøre opmærksom paa, hvilke af Retterne, der passer for Patienten paa det nuværende Stadium af hans Sygdom, en Fremgangsmaade som er for besværlig til at kunne gennemføres i Praxis. I nogle Kogebøger er Stoffet inddelt i Afsnit efter de forskellige Mave- Tarmsygdomme, saaledes Diætopskrifter for Mavekatar med forøget Mavesyre, for Mangel paa Mave-syre, for Svækkelse af Mavesækken, Tarmkatar o. s. v. Skønt dette System kunde synes videnskabelig rationelt, er det i Praxis uigennemførligt og uheldigt. Dels vil det føre til stadige Gentagelser, dels kan man i Virkeligheden ikke ud fra den anatomiske Diagnose med Sikkerhed afgøre, hvad Patienten kan taale. Patienter med forøget Mavesyre vil f. Eks. i Reglen ikke taale sure Ting som Kærnemælk, Frugtsaft o. lign., men der gives ikke sjældent Undtagelser, hvor saadanne Ting taales godt, i alt Fald i mindre Portioner. Patienter, som mangler Mavesyre, bør i Reglen have en let og fintfordelt Kost (Purédiæt), men der findes ogsaa Patienter med denne Sygdom eller Svaghed, som kan taale omtrent al Slags Mad uden Gene. Og endelig findes der et vist Antal Patienter, hvor man selv ved en omhyggelig Undersøgelse af Mave- Tarmkanalen og dens Funktioner ikke kan paavise den egentlige Aarsag til Symptomerne, men maa nøjes med at angive Diagnosen „Dyspepsi" (Fordøjelses-besvær), men hvor en diætetisk Behandling alligevel er meget vigtig. I Praxis maa Diæten da altid fastsættes efter teoretiske Overvejelser i Forbindelse med de individuelle Erfaringer. I nærværende Diæt-Kogebog har vi derfor valgt det Princip at ordne de Diætretter, der kan blive Anvendelse for, efter deres almindelige „Letfordøjelighed", saaledes at man fra de mildeste og mest skaanende Retter efterhaanden kommer til Fødemidler og Retter, som mere nærmer sig til „Fuldkost", uden at der derved er taget Hensyn til de enkelte, specielle Mave- Tarmsygdomme. Hvor yderligere Individualisering er ønskelig, maa Lægen da give de nødvendige Forskrifter, foruden at Erfaringen i nogle Tilfælde vil oplyse Patienten om, at enkelte af de anførte Retter ikke bekommer ham vel og derfor maa undlades. Der er derfor heller ikke gjort Rede for saadanne ganske specielle Diæter som ren Mælkediæt eller Æggemælk, som det bruges ved det akute Mavesaar, „flydende Kost" eller lign. særlige Diæter, hvor det dog er nødvendigt, at Lægen giver detailleret Anvisning paa Diæten i hvert Tilfælde og fra Dag til Dag. Kogebogen er væsentlig beregnet paa Patienter, som i længere Tid skal holde en vis Diæt. Det vil i første Linie være kroniske Mave- Tarmsygdomme, hvor Princippet er, at Diæten er skaanende for Fordøjelsesorganerne og volder Organismen saa ringe Arbejde som mulig. En saadan skaanende Diæt er ogsaa heldig ved Febersygdomme samt ved Svaghedstilstande af forskellig Aarsag f. Eks. ved Rekonvalescens efter svære Sygdomme. Mindre Børn, særlig de lidt svagelige Børn og gamle Mennesker har i Reglen ogsaa godt af en Diæt, der i Hovedsagen følger de samme Principper. ALMINDELIGE REGLER FOR DIÆTMADLAVNING Ved al Madlavning gælder det som en vigtig Regel, at de Varer, hvoraf Maden fremstilles, skal være virkelig gode, samt omhyggelig og renlig behandlede. Men denne Regel gælder i særlig Grad, hvor det drejer sig om Mad til syge eller svage Mennesker. En Forgiftning, foraarsaget af fordærvede Madvarer, eller en Smitte, paaført ved inficerede Fødemidler, er ubehagelig for en i Forvejen rask Person, men kan blive skæbnesvanger for en syg eller svækket Organisme. Patienter med Mavesygdomme og Rekonvalescenter har ofte en daarlig Appetit, og da det i mange Tilfælde netop er vigtigt at faa dem til at spise godt, gælder det om at gøre Maden saa appetitvækkende som muligt. I denne Retning er Afvekslingen en af de vigtigste Ting, thi intet svækker Patientens Madlyst mere end altid at faa de samme Retter serveret. Det gælder derfor om — indenfor de tilladte Fødemidler — at kunne variere Tillavningen saa meget som muligt og have forskellige Retter at ty til, hvilket naturligvis er desto vanskeligere, jo strengere Diæten skal være. Her kommer Husmoderens Dygtighed og Kogekunst til at spille en afgørende Rolle. Ogsaa selve Anretningen, Serveringen, har i denne Henseende meget at betyde, særlig ved sengeliggende Patienter. Rent Porcelæn, varme Fade og Tallerkener, en ren Serviet paa Bakken o. lign. Smaating hjælper til at frembringe et behageligt Indtryk og stimulere Appetiten, hvilket er saa vigtigt for Fordøjelsen. Portionernes Størrelse er ogsaa et Punkt, man skal have Opmærksomheden henvendt paa. Selv om det gælder om at faa Patienten til at spise saa meget som muligt, vil altfor store Portioner, som Patienten straks paa Forhaand kan se, at han ikke kan overkomme, i mange Tilfælde virke saa afskrækkende, at han slet ikke kan faa noget ned. Hos Patienter, hvis Fordøjelsesapparat er sygt eller svækket, gælder det om at undgaa alle ufordøjelige eller tungt fordøjelige Dele. Man udelukker derfor af Kosten de grovere, trevlede Fødemidler, som indeholder megen Cellulose (Træstof) saasom Asparges, Porrer o. lign. Frugter med Skaller (Æbler, Svedsker) groft Brød, de haarde og sejge Dele af Kødet. Af Grøntsagerne er Kaalspiserne tillige mindre egnede, fordi de indeholder et svovlagtigt Stof, som taales daarligt af svage Maver. Oksekødet, som er betydelig grovere end andet Kød,bør ogsa undgaas, eller i alt Fald kun anvendes som Fars. Det gør i det hele Maden meget lettere fordøjelig, naar den i Forvejen er fintdelt, hakket, sigtet eller moset. Derfor bruges ved Mave- Tarmdiæten i stor Udstrækning Fars, hakket Kød, mosede eller purerede Kartofler eller Grøntsager o. lign. (Purédiæt). Stærk Saltning eller Røgning af Kødet gør det mindre let fordøjeligt og derfor ikke egnet til Sygemad. Det samme gælder fedt Kød, særligt det Fedt, som sidder udenpaa Kødet, hvilket derfor bør fjernes før Tilberedningen. Fedtstof i Form af Smør, Fløde, Olle og i Reglen ogsaa Margarine taales derimod godt af de fleste Maver. Men her gælder dog den vigtige Regel, at Fedtstoffet ikke ved Tilberedning maa blandes for intimt med Maden, særlig med Melstofferne, da det derved forhindrer Fordøjelsessafternes Indvirkning paa Føden og sinker Fordøjelsen. Man maa derfor helst undgaa Meljævninger med Smør eller Margarine. Kogning af Melvarer i Fedt (som Klejner), Indbagning i Fedt, Butterdejg, hvor Fedtet og Melet er stærkt sammenæltede, ogsaa Opbagning, som ligeledes giver en intim Sammenblanding af Fedt og Melstof. Hvor Diæten ikke behøver at være særlig streng, kan man til Nød anvende „hvid Opbagning", medens den brune Opbagning, — som bruges saa meget i det danske Køkken — er særlig uheldig for svage Maver, fordi Smørret her tillige brankes, hvilket gør det vanskeligere fordøjeligt. Ogsaa andre brankede Ting f. Eks. den Skorpe, der fremkommer ved Stegning, er tungt fordøjelig, derfor er de kogte eller dampede Ting at foretrække. Ved Stegning i Ovn maa i alt Fald Stegeskorpen fjernes, inden Stegen serveres, og ved Stegning paa Pande maa man anvende saa lidt Fedtstof som muligt og slet ikke Rasp eller Pannering, da derved netop dannes den brune brankede, velsmagende, men daarlig taalte Skorpe. Endelig maa nævnes, at sure Ting i Reglen taales daar-ligt. Nogle Maver — især svage Maver med forøget Mave-syre — er overordentlig ømfindtlige i den Retning, saa at Patienten straks faar Smerte eller Ubehag selv af ubetydelige Mængder Citron, Frugtsaft o. lign. Andre taaler saa-danne Ting, naar de ikke gives i for store Mængder. At Rugbrød næsten altid taales daarligt, skyldes ogsaa for en stor Del den i Brødet indeholdte Syre. Stærke Krydderier som Peber, Sennep og lignende bør overhovedet ikke anvendes i Diæten. En særlig Omtale kræver Mælken. Denne er paa mange Maader et udmærket Næringsmiddel for Syge og navnlig for Børn. Men den giver hos Voksne ikke sjældent Tarmforstyrrelser, Forstoppelse eller Diarre, som kan være kedelige Komplikationer ved et Sygdomstilfælde. Patienter med nedsat eller manglende Mavesyre har ofte svært ved at fordøje Mælken, og det samme gælder enkelte med normal eller forhøjet Syre. I Diæten ved Mave- Tarmsygdomme vil man derfor i Reglen staa sig ved at anvende Fløde eller Flødevand i Madlavningen i Stedet for Mælk, hvilket ogsaa er gennemført i de efterfølgende Kogeopskrifter. Hvor Mælken taales, kan Fløden ombyttes med Mælk. Mælken kan i øvrigt gøres mere taalelig ved at den koges, enten alene eller sammen med Mel og Gryn (Mælkemad). I andre Tilfælde maa man hellere anvende Kærnemælk, som ofte er lettere fordøjelig, men undertiden kan virke generende ved den indeholdte Syre. I saa Fald kan det ofte hjælpe at tilblande Fløde. Kærnemælk med Fløde er en meget anvendelig, nærende og velsmagende Drik for Syge. Ogsaa Tykmælk og oplagt Mælk er let fordøjelige Retter, som ikke har den friske Sødmælks uheldige Egenskaber. FORSKELLIGE GRADER I DIÆTEN For at gøre Diætopskrifterne lettere anvendelige er det formaalstjenligt at samle dem i Grupper efter deres Lettaale-lighed, idet man begynder med de strengeste Diætformer og ender med de kraftigere Retter, som mere nærmer sig til almindelig Kost. Ved de allermest akute og heftige Mave-Tarmtilfælde anvendes ofte hel Faste (kogt Vand), eller Patienten faar kun ganske enkelte Fødemidler som utillavet Havresuppe eller Mælk. Egentlig systematisk Diæt kommer først til Anvendelse, naar Patienten er kommet saa vidt, at han kan taale rigtig Mad. Diætretterne kan praktisk opstilles i 4 Grupper eller Grader, 1) Stoppediæt, 2) kogt Purédiæt, 3) stegt Purédiæt, 4) almindelig Skaanediæt. Inden for hver af disse Grupper er de enkelte Retter af nogenlunde ens Taalelighed, saaledes at den behandlende Læge blot behøver at angive hvilken eller hvilke Grupper, Patienten maa anvende, uden at han behøver at opremse de enkelte Retter. Da Grupperne, i den Orden de staar opført, betyder en Fremadskriden i Diæten, vil en Patient, som er sat paa en af disse Diætformer, altid kunne taale Retterne fra de foregaaende Diætgrupper, en Patient paa „stegt Purédiæt" kan altsaa ogsaa vælge af Retterne i „kogt Purédiæt", en Patient paa „almindelig Skaanediæt" kan benytte alle de anførte Diætopskrifter. Inddelingen i disse Grupper har dog ikke kunnet gennemføres fuldstændig skematisk, idet Hovedvægten er lagt paa, at Retter af omtrent samme Taalelighed er sat sammen f. Eks. er kogt Gedde opført under „stegt Purédiæt", fordi dens noget grovere Kød og stærkere Smag gør den mindre egnet til svagere Maver end Rødspætter og Torsk. Kylling og Due er opført under Purédiæt, fordi Kødet af disse Fjerkræ er saa blødt og letfordøjeligt, at det i Taalelighed rangerer med Fars og hakket Kød. Af Desserterne er flere — som f. Eks. Frugtmospie, Prinsessebudding o. a., som teoretisk skulde høre til Purédiæt, opført under „Skaanediæt", fordi saadanne bagte og søde Desserter erfaringsmæssig ofte taales mindre godt af svage Maver. Indenfor de enkelte Grupper er de opførte Retter ogsaa som Regel ordnet efter deres Letfordøjelighed, saaledes, at de letteste Retter staar først. Inddelingen tager altsaa kun Hensyn til Retternes „Letfordøjelighed". Hvor der tillige skal tages andre Hensyn, maa der gøres Udvalg indenfor den Gruppe, som iøvrigt passer for Patienten. Hvis der f. Eks. er Tilbøjelighed til Diarre — uden at Patienten dog behøver at sættes paa Stoppediæt — maa man undgaa de Retter, som indeholder Frugt og Gemyse i større Mængde, hvis der er Tilbøjelighed til Forstoppelse, bør man netop særlig vælge saadanne Retter, samt Kærnemælk, Tykmælk, Grahamsbrød o. lign.

	FORTEGNELSE OVER DIÆTRETTER Drikke. Stoppediæt. Te. Blaabærsaft og Vand. Havresuppe (uden Saft) (53). Agerncacao. Cacao i Vand. Kogt Purediæt. desuden: Mælk.1) Kærnemælk. Stoppediæt. Tvebakker (1) (2). Hvedekiks. Ristet Franskbrød. Franskbrød (3). Kogt Purediæt. desuden: Bermalinebrød. Grahamsbrød (4). Kærnemælk med Fløde. Saft og Vand. Fløde, Flødevand. Stegt Purediæt — Skaanediæt. desuden: coffeinfri Kaffe (Kaffe Haag). Brød. Stegt Purediæt. desuden: Sandkage (5). Skaanediæt. desuden: Sigtebrød (6). Lyst Rugbrød. Waleskringle, Walesstang (7). Paalæg-, Stoppediæt. Røræg (8). Hakket Æg. Fiskefars (78). Kødfars (79). Kogt Fisk (Rødspætte Torsk (82). Kogt Purediæt. desuden: Skørost (9). Macaronisalat (10). Stegt Purediæt. desuden: Fiskefrikadeller (91). Kødfrikadeller (92). Stegt Fisk (Rødspætte (94) Torsk (95). Macaronigratin (kold) (30). Brisselkotelet (kold) (98)! Skaanediæt. desuden: Leverpostej (11). Fersk Tunge (107). Sprængt Tunge (107). Dampet Mørbrad (117) Dampet benløs Fugl (113). Kogt magert Kalvekød (108). Stegt Høne (106). Banansalat (12). Frokostretter. Stoppediæt. Blødkogte Æg. Røræg (8). Macaroni, kogt (13). Æg med Ris og legeret Sauce (16). Fiskeboller i Skal, en tasse (14). Fiskeboller med hakket Æg og legeret Sauce (14). Fisk i Skal eller paa Fad (15). Macaronirand (19). Kogt Purediæt. desuden -. Æg med Ris og Tomatsauce (16). Røræg med Spinat (8— 123). Røræg med Gulerods pure (8—121). Æggerand med Tomatsauce (17). Macaroni i Skal (18). Macaronirand med Tomatsauce (19). Macaronirand med Kødboller (19). Macaronirand med hakket Tunge og brun Sauce (19). Brissel i Skal (20). Spinatrand (21). Gulerodsrand (22). Blomkaalspurerand (23). Gemysepurerånd (24). Kartoffelmosrand med Kødboller i brun Sauce (25). Kartoffelmosrand med stuvet Brissel (25). Kartoffelmosrand med hakket Tunge (25). Kødboller i Sellerisauce (26). Gulerodspure i Skal (121). Grønærtepure i Skal (122). Stegt Purediæt. desuden: Omelet (27). Omelet med hakket Tunge (28). Ostesoufflé (29). Macaronigratin (30). Fiskegratin (31). Gemysepuregratin (32). Kartoffeltartaletter (33). Kartoffelfrikadeller (34). Vandbakkelse med stuvet Spinat (164). Skaanediæt. desuden: Blomkaalsrand (35). Blomkaalsgratin (36). Kartoffelmosrand med Tunge (25). Macaronirand med Tunge (19). Fiskerand med Tunge (78). Macaroni og Tunge i Skal (18). Risotto med Kød (37). . Diætskildpadde (38). Høne en tasse (39). Gemyse med rørt Smør (40). Stoppediæt. Risvandgrød (41). Bygvandgrød (42). Blaabærsuppe (43). Havresuppe, utillavet (53). Forretter. Kogt Purediæt — Stegt Purediæt — Skaanediæt. desuden: Semouillevælling (44). Sagovælling (45). Risvælling (46). Risvandgrød med Æblemos (41). Risflødevandgrød (47). Rismelsgrød (48). Maizenagrød (49). Havregrød (50). Havregrød, passeret (51). Kærnemælkssuppe1) (52). Havresuppe (53). Sagosuppe, hvid (54). Sagosuppe, rød1) (55). Byggrynssødsuppe1) (56). Hyldebærsuppe1) (57). Kirsebærsuppe1) (58— 59). Æblesuppe1) (60). Tapiocasuppe (61). Klar Urtesuppe (62). Legeret Urtesuppe (63). Brun Urtesuppe (64). Hønsekødsuppe (65). Gemysepuresuppe (66). Gulerodssuppe (67). Kartoffelsuppe (68). Spinatsuppe (69). Tomatsuppe1) (70). Sellerisuppe (71). Blomkaalspuresuppe (72). Ærtepuresuppe (73). Paa Supperne kan gives Kogt Purediæt: Æggestand (76), overskaarne Æg, pocheret Æg, Fiskeboller (14). Stegt Purediæt, Skaanediæt: desuden: Bagt Brød (Franskbrødsterninger) (77), Vandbakkelser (164). Garniture o. 1. Stoppediæt — Kogt Pure-diæt. Brødboller (74). Bagte Boller (75). Æggestand (76). Stegt Purediæt — Skaanediæt. desuden: Bagt Brød (Franskbrøds-terninger) (77). Vandbakkelser (164). Hovedretter. Stoppediæt. Fiskeboller (78). Fiskerand (78). Fisketimbale (78). Kødboller (79). Kødrand (79). Kødtimbale (79). Macaronirand med Kødboller (19). Risrand med Kødboller (80). Rødspætte, kogt (81). Torsk, kogt (82). Kogt Purediæt. desuden: Kødboller i legeret Sauce (83). Fisketimbale med Brissel (84). Kødtimbale med Gemysepure (85). Kogt Helleflynder (86). Hachis, af kogt Kød (87). Dampet, hakket Skrabekotelet (88). Dampet Kylling (89). Dampet Due (90). Stegt Purediæt. desuden: Fiskefrikadeller (91). Kød frikadeller (92). Kogt Gedde (93). Stegt Rødspættefilet (94). Stegt Torskefilet (95). Aubain (96). Forloren Hare (97). Brisselkotelet (98). Sellerikotelet (99). Grøntkotelet (100). Skrabekotelet, stegt (101). Hachis (af stegt Kød) (87). Stegt Kylling (102). Stegt Due (103). Skaanediæt. desuden: Kødtimbale med Gemyse (104). Kogt Høne i legeret Sauce (105). Stegt Hane (106). Fersk eller sprængt Tunge i Madeira Sauce (107). Sprængt Tunge med stuvet Spinat (107). Kogt Kalv i legeret Sauce (108). Dampet Kalv med brun Sauce (109). Kalvefrikase (110). Farceret Kalvebryst (111). Benløs Fugl (112). Dampet, benløs Fugl (113). Forloren Kylling (114). Lammefrikase (115). Dampet Hjerpe (116). Dampet Mørbrad (117). Dampet Rype (118). Kartofler, Gemyse m. m. Stoppediæt. Ris, kogt. Macaroni, kogt. Kogt Purediæt — Stegt Purediæt. desuden: Kartoffelpure (119). Kartoffelmos (120). Gulerodspure (121). Grønærtepure (122). Stuvet Spinat (123). Skaanediæt. desuden Blomkaal (kogt) (40). Haricots verts, kogt (40). Grønærter, kogt (40). Smaa Gulerødder, kogt (40). Kartofler, kogt. Stuvet Blomkaal (124). Stuvede Grønærter og Gule rødder (125). Stuvede Kartofler (126). Sauee. Stoppediæt. Smeltet Smør. Legeret Sauce (127). Creme (128). Kogt Purediæt — Stegt Purediæt. desuden: Hollandsk Sauce (129). Saftsauce (rød Sauce)1) (130). Selerisauce (131). Tomatsauce1) (132). Brun Sauce (133). Flødesauce (134). Skaanediæt. desuden: Mayonaise (135). Forloren Mayonaise (136). Hvid opbagt Sauce (137)', Dessert. Stoppediæt. Rødvinsgele med Creme (138). Kogt Purediæt. desuden: Hvidvingele med Creme (139). Saftgele med Creme (140). Ananasgele med Creme (141). Saftbudding (142). Kærnemælksgele med rød Sauce1) (143). Fløderand (144). Rabarbergrød1) (145). Saftgrød1) (146). Svedskemos med Creme (147). Æblegrød, afsiet, med Fløde1) (148). Brødboller med rød Sauce (74). Tykmælk (149). Oplagt Mælk (150). Stegt Purediæt. desuden: Omelet (151). Pletter (152). Risengrynsklatter (153). Rullekage (154). Brødfrikadeller med rød Sauce (74). Skaanediæt, desuden: Kogt Frugt (155). Fløderand med henkogt Frugt (144). Appelsinfromage1) (156). Citronfromage1) (157— 158). Romfromage (159). Frugtmospie (160). Blommepie (161). Æblemoskage (162). Prinsessebudding (163). Vandbakkelser med Creme (164). Linser (165). Lagkage (166). Medailler (167). Forlorne Spejlæg (168). Arme Riddere (169). Brødæggekage (170). Kagecreme (171).