Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Flittige Hænders Kogebog. Billig Mad: nogle gode og billige Opskrifter, beregnet for 4 Personer samt en Del dyrere Opskrifter
	Forfatter:	Anonym;
	Pseudonym:
	Årstal:	1939
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Husmoderens Bibliotek
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	202
	Oversætter:
	Stikord:	sæson;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:

	Kære Husmødre! Lad os inden vi gaar over til selve Madopskrifterne, tale lidt om, hvad der forstaas ved billig Mad. Begrebet billig Mad er, ligesom saa meget andet, i høj Grad relativt. Om noget er billigt eller, om man vil, dyrt beror først og fremmest paa Tilførsel og Efterspørgsel. I Danmark som i Mellem- og Sydsverige er Laks f. Eks. en Luksusret, medens denne Fisk er saa almindelig i Norrland og Norge, at det næsten bliver en Fornærmelse at sætte den paa et festligt Bord. Det kan ogsaa hænde, at Tilførslen af Sydfrugter paa et givet Tidspunkt er saa stærk, at Priserne synker, og Frugter, der ellers maa betragtes som Luksus, bliver Allemands Spise. I et godt Aspargesaar, kan alle sætte denne Herreret paa Bordet, og saadan kan man blive ved. Derfor er der ogsaa i denne Bog medtaget nogle relativt dyre Opskrifter. Paa Landet er Efterspørgslen efter Brisler, Tunge og lign. ikke ret stor, derfor kan man paa Landet slumpe til at faa disse Varer næsten forærende, medens de i København maa betales i dyre Domme. Man maa derfor holde Øjne og Ører aabne og passe nøje paa, hvilke Varer det betaler sig at købe ind af. Et andet Eksempel. Det hændte, at en Husmoder i en Avis anbefalede, at man skulde foretage sine Indkøb lige før Lukketid eller lige før Grønttorvet skulde ophøre, da Varerne saa solgtes billigere ud. Men tænk Dem nu, om alle vilde gøre det samme, saa vilde selvfølgelig Priserne stige netop ved Lukketid, og hvis vi alle vilde vente med at købe vor Julegaas til Lillejuleaften, saa vilde de fleste af os ingen Gaas faa, og i hvert Fald vilde Priserne stige og Tilstrømningen blive uhyre - Sælgerne er jo heller ikke født i Gaar! Nej, det, det gælder om, det er at indrette sig efter Sæsonen og passe paa at udnytte Chancen. Anvend Varerne paa den Tid, de fremkommer i store Masser, saa vil de være billigst. Og tro mig, blot De forstaar at indrette Dem fornuftigt og variere Tilberedningen, vil ingen i Hjemmet blive trætte af at faa den samme Vare serveret ofte i en kortere Tid, netop fordi den ikke forekommer paa Spisesedlen udenfor Sæsontiden - forudsat selvfølgelig at den er tilberedt, saa den smager. Og det, at Maden smager, det er det allervigtigste. Ganske vist indrømmer vi, at der findes Retter, som man af Hensyn til Økonomien og Husfreden maa finde sig i at nedsvælge af og til, men som Regel er det dumt af Husmoderen at sætte Mad, som Familiens Medlemmer ikke holder af, paa Bordet oftere end absolut nødvendigt. Og sørg for Variation. Mere Variation, end nåar Talen er om fin og dyr Mad. Man bliver nemlig hurtigere ked af billig Mad end af dyr. Det er et Faktum og endda et forstaaeligt Faktum. Jo færre Raavarer man er henvist til, jo oftere vil de forekomme, derfor maa Tilberedningen varieres saa meget desto stærkere. Vi foreslaar Dem derfor grundigt at studere Opskrifterne i denne Kogebog og ud af dem vælge saadanne, som netop De og Deres Familie vil synes om. Derefter regner De paa Basis af Priserne der, hvor De bor, ud, hvad disse Retter saa omtrent vil koste Dem, vælger saa de billigste Opskrifter paa Kødretter, Supper o. s. v. Det er saa disse Opskrifter, De skal variere med f. Eks en Maaned. Men som sagt; ikke samme Ret alt for ofte. Af og til falder De maaske over en dyrere Ret. For, som De ser, findes der ogsaa dyrere Retter i denne Bog, og det er af to Grunde. Selv den, som har indrettet sin Husholdning paa billig Mad, vil ogsaa en gang imellem have lov til at slaa sig løs og sætte noget finere paa Bordet. Og har man Gæster, vil man da nok vise sig fra den flotte Side. Det er egentlig af Hensyn til dette sidste Synspunkt, at vi har valgt disse noget dyrere retter, og derfor er de som Regel ogsaa beregnet paa Seks eller flere Personer og ikke som de andre paa fire. Men dette staar angivet i hvert enkelt Tilfælde saa er der en Ting, De ikke maa glemme. Beregn mere tid til Tillavningen af billig Mad end af dyr, Der lægges „Kærlighed" i billig Mad. Tag f. Eks Hakkebøf og engelsk Bøf. I det ene Tilfælde bestaar Ar-bejdet næsten kun i at stege Bøffen, i del andet skal Kødet først hakkes gennem Maskinen, Bøffene formes, vendes i Mel o. s. v. Og saa er der endnu en Ting. For at faa mere Variation paa Maden, bliver Tillavningen ofte dyrere, end hvis man har dyrere Raavarer. Fin Mad varieres af sig selv — man har jo Masser af Raavarer at vælge imellem. I billig Mad forekommer de samme Raavarer atter og atter. Derfor maa der noget ekstra til, for at man ikke skal blive træt af de samme Ting, lidt Vin f. Eks. gør Underværker. Man maa derfor ikke regne Vin for Luksus i Madlavningen, desuden er Madvin relativt hillig, og det er jo heller ikke store Portioner, der bruges for at give den ønskede pikante Smag. Og saa kan man ogsaa narre Maven — og Smagen til at affinde sig med de billige Retter ved at bytte om ikke blot paa Retterne, men ogsaa paa Menuen. Byd ikke altid Familien paa Suppe og Kød eller Suppe og Fisk, byd ogsaa af og til paa en kraftig Forret og Frugt bagefter eller paa en mættende Suppe og en let Dessert eller paa „Smørgaasbord" — f. Eks. i Svampetiden, hvis De kan plukke Svampene selv eller købe dem billigt — og saa en almindelig Kød- eller Fiskeret bagefter. Eller en Koldskaal før eller efter Kødretten o. s. v. Undgaa Rester - beregn altsaa nøje hver Dag, hvad De skal bruge - men gem alt, hvad der maatte blive tilovers! Prøv at servere større Rester, som de er (evt. opvarmede) til en "Ragelsesfrokost ell. -middag" nogle Dage senere. Giv f. Eks. det Familiemedlem, der holder af Suppe, en Tallerken Suppe, den, der holder af Fisk, Resterne af en Fiskeret o. s. v. Saa er Resterne anvendt, og Middagen har egentlig ikke kostet Dem noget. Men at være nødt til — for at faa Rester til at slaa til — at anvende dyre Ingredienser, det er daarlig Økonomi. Men der findes ogsaa andre fornuftige Maader al anvende Rester paa. Man kan f. Eks. lave en pikant Stuvning til Kod- eller Fiskeretter og smøre dem pa; Brødcroutons. Det kan blive en selvstændig Ret til Frokost og da for Resten ogsaa til Middag. Og saa Smør! En erfaren og kyndig Husmoder om bytter, om fornødent, Opskriftens "Smør" med Margarine, Fedt, Salatolie og Retten bliver saa saa meget billigere!

	Aal m Peberrodsfløde, Kogt 136 Aborre, »Blå Portens« 132 — Fyldte 150 Allround-cake 75 »Ansjovislåda« 33 Appelsinvand 192 Aspargesomelet m Krebse-haler 41 Babelstaarn 35 Bakkeiser, Chokolade 54 — Parmesan 115 — Skaanske Sprut 66 Beignet, Chokolade 55 Ben, Tante Bettes 167 Berlinerroeks 46 Boller, Bells 72 — Brune 74 — Herregaards 77 — Kød 116 — Svampe 116 — til torskellige Sup- per 113 Bouillon 93 — paa Grønsager 109 Bowle, Appelsin 183 — Hvidvins 193 — Rødvins 193 — Sommer 194 Briocher 48 Brødcroutons m varm Skinke 10 Brød, Fest 70 — Finsk 70 Brød, Ungarsk Kaffe 64 — Schweizer 114 — Virginia 74 — Wiener 78 Bøffer, Bløde 160 Bøf, Sømands 177 Bocklinglåda 42 Champignonsbrød 24 Champignons, Farserede 28 — m Fløde 24 — m Nyre 24 soufflé 27 Chicago-cake 77 Chocoladefyld 85 — næb 68 — snipper 74 — spritser 67 Chocolate-eclairs 76 Citronvand 192 Cocktail, Amerikansk Frugt 179 — Appelsin m Æg 179 — — m Vermouth 180 — Foraars 181 — Roulader 21 — Tomato-juice 180 — Vermouth 180 — Vindrue 180 Creme, Chokoladesmør 85 — Citron 84 — Fin Kakao 85 — Kaffe 83 Kaffesmør 85 — Lagkage 83 — Pistache 87 197 Creme, Raa 84 — Smør I 84 — — II 85 — — III 86 — Vin 86 Creole Angel-eake 77 Doughnuts, Ægte 64 Faarefars i Ovn 171 Faarepilau 162 Farskoteletter af Svinekød 175 Filbunke, Fin 117 Finker 161 Fisk, Aladaube paa 156 — Kogt 126 — m Reje og Dildstuv- ning, Kogt 127 m Svampe, Ovnstegt 150 — stegt i Ovn 143 Fiskeboller 154 Fiskebudding I 128 — II 128 Fiskefars, Billig 140 — i Ovn 135 Fiskekoteletter, Hollandske 131 Fiskerisotto 147 Fiskeroulader, Stegte 149 Fiskesoufflé 142 Fløde, Falsk 86 Frugtdrik, Blandet 190 Gedde, Hamburger 145 — m Svampestuvning, Ovnstegt 139 — Peberrods 138 Gifler, Karlsbader 51 Gin gerdrik 187 Glasur, Appelsin 84 — Chocolade 82 Glasur, Kaffe 83 Gratin, Slethvars 142 Grisetæer, Farserede 34 Grydekarbonade 160 Grønsager, Farserede 115 Grønsagskrustader 114 Gulasch 159 Hachis 114 Hare, Forloren 168 Helleflynder a la Tartar 144 — m brunet Smør 141 — ristet 153 — som Bøf 138 Herregaardsfinesse 56 Herregaardssteg 159 Hvedeboller, Engelske 49 Hvedebrød, Letlavet 49 Hønsefrikassé 174 Icebox-cookies 75 Ingefærdrik 187 Johnnycake, Amerikansk 49 Jordbærdrik 189 Kaaldolmer 170 Kaffe 43 Kaffebrød, Ungarsk 64 Kage, Alm Mørdej gs 59 — Bourbon 60 — Brun Form 53 — Citronlag- 58 — Bilens Kiks 54 — Fin Appelsin 59 — Fløjls- 60 — Gourmet 58 — Kokos 62 — Korende 53 —¦ Moster Karens 52 — Nødde- 62 —¦ Safran 50 — Sand 54 — Smør 78 — Valnødde- m Jordbær 61 — Zola Lag 57 Kager, Borgerpeber 46 — Franske Peber- 47 — Jamtlands 73 Kager, Knæk 69 — Kokos 67 — Lækre Rug 64 — Mandel 63 — Minut 62 — Mormors Havregryns 65 — Riviera 66 — Sabelströms 69 — Skaanske Peber 75 — — Prinsesse 63 — Smaa Mandel 81 — Ægte Nürnberger Peber 71 Kalv, Ovnstegt, fyldt 167 Kalvekyllinger, Forlorne 175 Kalvekød i Dild 173 Kalvelever m Bacon 177 Kalvenyre, Grilleret 41 Kalveragout, Tyrkisk 163 Kalveroulade, Persillefyldt 39 Kanelstænger, Mormors 73 Kiks, Havregryns 52 Klejner 68 Klipfiskeboller 137 — budding, Olgas 129 — — 134 Klipfisk, Fransk stuvet 140 —¦ i Ovn m Ris, Italiensk 143 — i Tomatsauce m Paprika 153 — m Peberrod 130 — Spansk 143 Koldskaal, Blaabærs 181 Kærnemælks 117 — Saft 191 — Sommer 191 — Vin 179 — Æble 181 Koteletter, Billige Hakke 166 — Wiener 162 Krans, Lyn 48 Kranse, Mørdejgs 70 — Visby 68 Kringle, Galop 81 Kringler, Chokolade 45 — Glas 67 — Herregaards 69 — Kommens 80 — Mandel 45 — ' — 71 — Skovriderens 72 — Vendias Kaffe 48 Kryddere 79 »Kubbar«, Billige svenske 72 Kødfars, Kogt 174 Kødfars, Kogt, fyldt, m Tomatsauce 168 Laks, Kogt, saltet 138 Laksørred à la Normandie I 130 — - - — II 157 Lam m Kaalrabi 165 Lammebryst ni Kapers, Farseret 165 Lammefrikassé 164 Lammekalops 164 Leverbøf m Løgsauce 163 Levergaas 172 Limonade, Blomme 190 — Citron I 192 — II 192 Frossen 183 — Hindbær 194 — Kirsebær 190 Linser 82 Løg, Franske fyldte 38 Løv 73 »Makaronilada« 116 Makrel à la Française 155 — Fyldt 151 — paa Persilleunderlag 141 — Special 152 Makroner, Chokolade 63 Mandelmælk 191 Mandelringe, Cecilias 71 Mayonnaise, Rejer ell Krebs i 38 Mayonnaise til Salater 31 Medailler 80 Melondrik 195 Mjød, Dansk 185 — Svensk 184 — Vikinge 186 »Mumma« 182 Muslinger, Gratinerede 38 Mutton Sambal 172 Nyresauté paa Croûtons 35 Nøddespaaner 61 Oksefilet jardinière 170 Oksehjerper 169 Oksestuvning, Engelsk 163 Omelet à la Alexander 33 Ostebakkelser 112 — biskuit 112 — brød 113 — pinde 113 — stænger 112 — soufflé 116 »Ostlada« 34 Pariserbrød 11 Pinde 65 Postejer, Kartoffel 115 Potkæse 40 Purregratin 30 Pyrenæertomater 37 Raakostanretning 42 Rabarberdrik 188 Risolier m Lam- ell Kalvebrisler 34 Ristet Brød m Marv 18 Rosetter 66 Ruskins 51 Rødspætte, Sommer 145 m Æblemos, Stegt 133 Sandwich, Banan 15 — Blandet 17 Sandwich, m Creme af røgede Sild 16 — Frugt 14 — Karry 17 — Kommenost 16 — Leverpostej 17 — London 18 — Matros 15 — Ostecréme 16 — Skinke- og To- mat- 17 — Søndags 15 — Tomat- m Skinke 15 — Varm Oste 18 — Æggecréme- og Tomat 14 Scones, Engelske 50 — Rug 51 Sild, Dampkogt 132 — ell Smaamakrel, Fyldte 134 — Falske Matjes 136 — Farserede ferske I 130 — — — II 133 — i Gelé 137 — i Karrysauce 141 — Marinerede 131 — m Ansjovissmør, Stegte smaa 148 — m Peberrodssauce, Stegte 146 — Pikant, fersk 155 — Sommer 144 — Spege 37 — Stegte 127 Silderet, Kold Sommer 156 — Roulader, Ferske 152 — Salat, m skarp Sauce 31 »Sillåda« 41 Sherrycobler 194 — falsk 194 »Sockerdricka« 185 Sommerdrik 184 Smørgaasanretning, Varm 20 Smørrebrød m Agurker 13 — - Gaffelbidder 12 - Hønselever m Bacon 19 — - Krabbesalat 11 — - marinerede Sild 12 — - Nyrestuv- ning 10 — - Ost og Ba- con, Varmt 20 — - Radiser, Varmt Oste- 19 — - Roastbeef : 14 — - røget Sild og Æg 12 — - Røræg og Bacon 14 — - Salater 13 — - salt Kød og Sky 13 — - Sardin 11 _ - Sildesalat 12 — - Skinkefars, Varmt 19 — - stuvede Rejer 10 — - Svampe- purée 10 — - Tartar 14 — - Tomater og Æg 13 — - Wiener- gulasch 10 — - Æg 13 — Patent 11 — Pikant 11 Strbmmingar, Saltede 33 »Strommingslåda« 32 Strømmingssardiner 36 Sukkerspaaner 63 Suppe, Abrikos 120 — Alm Rabarber 121 — Asparges 98 — Billig Foraars 98 Suppe, Blomkaals 100 — Citron 118 — Engelsk Oksehale 94 — Fransk Fiske 99 — — Kød 92 — Gartnerens Liv 110 — Grønkaals 100 — Grønærte 104 — Gulerods I 99 — Gulerods II 103 — Hotch-potch 102 — Husmands 106 — Hyben I 117 — Hyben II 123 — Italiensk Gemyse 100 — Jordskok 91 — Julienne 109 — Kaalrabi 108 — Kartoffel 111 — Kastanie 103 — Kraase 107 — Krebse 104 — Kærnemælks 124 — Landshøvdinge 122 — Linse Hl — Løg 110 — m Bananer, Appel- sin 122 — - Flødeskum, Havre 119 — - Ris, Rabarber 121 — - Rosiner, Sago 123 — - Æbler, Brød 123 — - Æg, Nælde 101 — paa friske Grøn- ærter, Fransk Purée 96 — paa Kaal og Flæsk, Fransk 90 — Purre 89 — Pære 121 — Russisk Svampe 95 — Rødbede 89 — Saft 124 — Selleri 97 Suppe, Skaansk Kaal 101 — Skotsk Hønsekød 95 — Svampe I 90 — Svampe II 91 — Svinerygs 92 — Tomat I 97 — Tomat II 108 — Tysk Bønne 102 — Vegetarisk Blom- kaals 105 — Vildt 105 — Vin 118 — Æble I 118 — Æble II 119 — Ægte fransk Gemyse 111 Svampe å la Bechamel 28 — - - Bordelaise, Karl Johan 25 — - - Casaliga 27 — Farserede 29 — frikassé 26 — Fyldte Karl Johan 26 — i Form, Karl Johan 23 — Gratinerede 27 — Kantareller m Rør- æg 27 — Koteletter 28 — Pandekager m 26 — Panerede 23 — Purée 26 — Pyt i Pande, paa 30 — ragout 29 — ret, Italiensk 25 — - Jeanettes 23 — - Spansk 25 — Risotto m 37 — Ristede 30 — Stegte Karl Johan 29 — Stuvede 25 — Stuvede Bovist 23 Svinekam m Løgsauce, Stegt 176 Te 44 Tomater, Farserede I 36 Tomater, Farserede II 39 — m Flødepeberrod 39 — Fyldte 114 — m Krabber 39 Torsk a la Provencale 151 Torskekaviar m Persillesmør 35 Torskekoteletter 129 Torsk eller Kuller m Rødder 148 Torsk eller Kuller m Spinat 154 Torsk eller Kuller Stuvet 146 Torsk (eller Kuller), Stuvet 139 Torskerogn, Paneret 40 — Stegt 132 Tvebakker 52 Tyttebærdrik 189 Tærte, Alexander 44 — Figen 56 — Flora 55 — Nelson 47 — Sne 57 Vindbøjtler (petits choux) 45 Vælling, Mannagryns 119 — Risengryns 124 — Sule 106 Wienerschnitzel 171 Æbledrik 188 Æbleflæsk 161 Æggemælk 120 Æggeøl m Rugbrødstoppe 120 Æg m svensk Kaviar 32 — - Tunge 30 Ærter, Gule 105 Øl, Enebær 182 — Ingefær 185 — Jule 182 — Æble 187