Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Raakost-Bogen
	Forfatter:	Vøldan, Stefan;
	Pseudonym:
	Årstal:	1935
	Udgivelsessted:
	Forlag:	I. Fr. Clausens Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	32
	Oversætter:
	Stikord:	vegetar;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:
	Pris i kr:	1,5

	Hvorfor Raakost? Fordi Raakost er frisk og gør frisk! De fleste kender den Følelse, der uvilkaarligt gennemstrømmer én, naar man fra en røgfyldt, larmende By kommer ud i Naturen i Skov og ved Strand en solfyldt Foraars- eller Sommerdag. Man aander op i nyt Velvære, føler sig befriet for meget af det, som ellers tynger. En saadan Dag i Naturen kalder noget nyt, bedre og gladere frem i os. Noget tilsvarende føler den, der renser sit Legeme, først og fremmest Tarmkanalen. En uhyre Befrielse. Men ikke blot som et flygtigt Glimt, der hurtigt igen afløses af den vante Tilstand. Dette er ikke blot vedvarende, men fremadskridende. Intet kan i Virkeligheden sammenlignes med den Befrielse, det er at blive aflastet for de ødelæggende Gæringsprocesser, som de fleste lider under. Fordøjelseskanalen er Arnestedet for de fleste Sygdomme. Ved saadanne Tilstande bliver Blodet syrebelastet og urent, Cellerne forgiftes, Nerverne og de fineste Livsfunktioner lammes eller pidskes unaturligt op. Disse Tilstande er Aarsagen til Sygdom og Modtagelighed for Sygdom. Men de er mere. De skaber indefra Tryk og Formørkelse over vort Liv, Hæmninger for den frie, umiddelbare Udfoldelse af det i vort Væsen, som er Grundlaget for sand Livsglæde og Lykke. Thi ogsaa vor Hjerne og dermed vor Bevidsthed og Erken-delsesevne drages jo med under Forfalds-, Forkalknings- og Forgiftningsprocessernes Indflydelse. Vort Legeme er en Enhed. Hvad der sker det ene Sted, giver Genklang alle andre Steder — for ondt eller for godt. »DIN MAVE, — IKKE ET FORLYSTELSESLOKALE, MEN EN KRAFTCENTRAL!« Saaledes har en tysk Læge udtrykt det, — drastisk, men sandt. Fra Maven sendes de bearbejdede Næringsstoffer ud over hele Legemet — hver eneste Celle fra Isse til Fod faar Del i de Indflydelser, der udgaar fra Næringsstofferne. Gennem denne fysiologiske Kendsgerning skulde enhver kunne forstaa, hvad den stadige Strøm af forgiftende Elementer betyder, som udgaar fra de saa almindelige Gæringsprocesser i Tarmkanalen. Hvorfor? Fordi vi overvejende ernærer os med død Føde, Lig af Dyr. sønderkogte Grøntsager eller andre Fødemidler, hvorfra Livs-elementerne og dermed den belivende Virkning er bortraffine-ret. Fremadskridende Forgiftning af den enkeltes Legeme og hele Folkelegemet bliver uundgaaeligt Følgen. SUNDHED OG LIVSFORNYELSE GROR UD OVER DEN DANSKE JORD! I Gartneriernes Drivhuse og Bede, i Frugtplantagerne og paa Bondens Agre, ja, selv blandt Vejgrøfternes foragtede Ukrudt, sprudler Sundhedskilder frem. Hvis vi anvendte dem, vilde de tjene os til det, som er Grundstenen for Udvikling og Fremskridt indadtil og udadtil: Sundheden, Evnen til Livsfornyelse. DEN LEVENDE PLANTE OG FRUGT ER KONCENTRERET SOLLYS, den indeslutter i sig de Livs- og Lyselementer, som aldrig kan undværes, om vi vil erhverve og bevare den største af alle de Gaver, Naturen rækker imod os: Sundheden. Den største, fordi den er Grundbetingelsen for alt andet, — fordi Værdien af alle andre Gaver visner og dør, hvis Sundheden gaar til Grunde. Kun af den friske Kost — Raakosten — kan vor Fordøjelsesproces uddrage de livsfornyende Elementer og Kræfter, som kun bliver til i Naturens, Livets, eget Værksted. Med den friske Kost, sendes fra Fordøjelsesprocessen en belivende Strøm ud over hele Legemet. Naar man ikke kan taale Raakost, skal man ikke sige: »Raa-kost er daarligt«, men »jeg er daarlig!« Thi det er ikke Raakosten, der er noget i Vejen med, men Legemet, — sygelige Tilstande er den sande Aarsag, lige som urent Blod, forgiftede Celler og Væv er Aarsagen, naar man ikke taaler Solens Bestraa-ling af Huden. Saa maa man gaa langsomt og forsigtigt til Værks, finde en passende Overgang. Planten er et levende Laboratorium. Dens Rødder spalter og uddrager Jordens Mineralier, — dens Krone og Blade drager til sig fra Luft og Sollys. Af denne Forening opstaar gennem vidunderlige indre Bearbejdnings- og Omsmeltningsprocesser Vitaminer og mineralske Næringssalte i en saa fin Tilstand, at ingen kunstig Efterligning, nogensinde kommer paa Højde dermed eller kan erstatte den. VI LEVER UNDER DIKTATUR AF EN UNATURLIG SMAG Vor Føde vurderes nu i overvejende Grad efter sin Smag, — ikke efter sin Nærings- og Livsværdi. Velsmag og Næringsværdi skulde være det samme. Naar det ikke er Tilfældet — snarere omvendt, at det ernæringsmæssigt værdiløse smager bedst — er det, fordi vore Smagsinstinkter er udartet og forgrovet ved Tilvænning til en unaturlig Kost. Ogsaa paa dette Omraade maa vi finde tilbage til det naturlige, det livgivende. Ogsaa vor Smag kan forandres, kultiveres, forædles. Jo mere vi vænner os til den friske Kost, desto mere vækkes ogsaa Sansen for Friskhedens Aroma, som noget vi ikke mere vil undvære i vor Ernæring. Sammensætning af Raakost. Det viser sig ofte, at naar Folk ikke taaler Raakost, er forkert Sammensætning Aarsagen. Friske, syrlige Frugter bør ikke. saa gerne blandes med Gemyser. Undtagen herfra er Æble og Citron og selvfølgelig Banen.

	Hvorfor Raakost? — Fordi Raakost er frisk og gør frisk 3 Sammensætning af Raakost 5 Hvilke Redskaber behøver man til Raakost? 6 Vitaminrig Morgenmad 1 Appelsin-Bananmos 7 Banan-Créme-Havregryn 1 Figen Frokost 9 Friske Blommer-Cerena Byggryn 8 » Paerer-Cerena Byggryn 8 Havre-Frugtspise 7 Hindbær-Cerena-Byggryn 8 Jordbær-Cerena-Byggryn 8 Kærnemælk med frisk Bærfrugt 9 » -Rosiner-Cerena-Byggryn 9 Ribs-Cerena-Byggryn 8 Surmælk med Frugter 8 Tørret Frugt-Havregryn eller Cerena 8 Æble-Fløde-Peberrod 8 Tilberedning af Raasalater 9 Salatsovs 10 a Sød 10 b Sur 10 c Syrl-sød Rabarbersovs 10 d Sød m Fløde 10 e Sur m Fløde 10 f Med Banan 10 g Tomatsovs 10 h Banan-Mayonnaise m Peberrod 10 i Luksus Sovs 11 Selvforsynings-Salat-Sovs 11 Landmandssovs 12 Rabarbersovs 11 Tomatsovs H Tomat-Nøddesovs 11 Æble-Sovs 12 Den enkleste, hurtigste og billigste 12 Kokosrasp 12 Hvorfor ikke Mayonnaise? 13 Salat-Opskrifter 13 Blomkaal-Kokosrasp-Rosiner 15 Blomkaal-Kørvel-Persille 15 Blomkaal-Sukkerærter 15 Gulerod-Banan 16 Gulerod-Jordskok med Dild eller Timian 16 Gulerod med Fløde-Peberrod 16 Gulerod med Rosin og Peberrod 16 Gemyserand, raa 18 Julesalat 17 Julesalat (Cikorie) med Gulerod og Peberrod 16 Julesalat med Purløg 17 Julesalat med Selleri 17 Overflødighedssalat 18 Rødbede-Selleri-Æble 18 Salat, grøn med Sommergulerod 14 Salat, grøn med hakket Purløg 13 Salat, grøn med Tomat og Agurk 13 Sellerisalat 17 Selleri-Æble 17 Sommerkaal eller Hvidkaal med Fløde og Peberrod 15 Sommerkaal eller Hvidkaal med Tomat, Agurk, Persille 15 Sommerkaal eller Hvidkaal, syrlig med Tomat, Dild eller Timian 15 Sommerkaal eller Hvidkaal, pikant 15 Spidskaal, anden Sommerkaal eller Hvidkaal, sød 14 Spinat med Hovedsalat 14 Spinat-Hovedsalat-Karse 14 Spinat med Kommen 14 Spinat med Løgtop 13 Spinat, sød, med Rosiner 14 Tomat-Agurksalat 16 frød og Suppe af raa Frugter og Grøntsager 19 Frugtgrød, raa, med Fløde 20 Gemysesuppe, raa 21 Solskinsgrød eller -suppe med Sydfrugter 20 Solskinsgrød eller -suppe med Æbler 20 rugt-Salater 21 Banansalat 22 Flag-Salat 21 Frugtsalat, blandet 21 Kombination af tørret og frisk Frugt 21 ritamin-Smørrebrød 22 Kærnemælksost 23 Ostestænger, pikante 23 Paalæg, delikat 23 Vitamin-Ost, delikat 22 Jørnenes Skolemad 23 Agurk 25 Abrikos med Rosiner 27 Banan-Mayonnaise 26 Blegselleri 25 / Blegselleri med Spinat eller grøn Salat 25 Dadler 27 Figner 27 Frugter, tørrede 26 Frugt-Pølser 27 Gulerod 25 Græskarskive med Smør og Ost 26 Honning med Grønt og Nødder 26 Honning med Nødder 25 Hvidkaal 26 Plante-Krydderfedt 24 Purløg 24 Radiser eller røde Ræddiker Selleri 25 Selleri eller Blegselleri 2 Selleriskive Æble med Blomme 27 Om Kontormaden 27 Lidt om vilde Urters Anvendelse og Værdi 28 Brændenælde 29 Følfod og Vejbred 29 Padderok 29 Løvetand 2& Hvorledes anvender man disse Urter? 30 Styrkende og forfriskende Drikke 30 Appelsinsaft 30 Citronmælk 30 Fest-Drik 32 Honning-Mælk 31 Hvedeklid-Drik med Frugtsaft 32 Jordbær-Mælk 31 Kraft-Drik 31 Kraft-Drik med Nødder eller Mandler samt Figner 31 Mandelmælk 3i Mandelmælk med Frugtsaft 32 Mælk 30 Peberrodsmælk 3J Sol-Drik 32 Surmælk 31