| Detaljer |
| Indledning |
| Indhold |
| Opskrift |
| Titel: | Folkets Kogebog - Køkkenbog for de tusinde smaa hjem | ||
| Forfatter: | Malmstrøm, Camilla; | ||
| Pseudonym: | |||
| Årstal: | 1904 | ||
| Udgivelsessted: | København | ||
| Forlag: | N.C. Roms Forlagsforretning | ||
| Varianttitel: | |||
| Genudgivelsesår: | 1907 | ||
| Sider: | 112 | ||
| Oversætter: | |||
| Stikord: | |||
| Samlet oplag: | 2 | ||
| Trykkested: | København | ||
| Pris i kr: | 1 | ||
| Idet jeg overgiver denne lille Bog til Offentliggørelse, vil jeg først bemærke, at
det ikke er min Hensigt at konkurrere med de forskellige til Dels udmærkede Kogebøger, som eksisterer; men jeg har i mange Aar ført en Husholdning, hvor Nødvendigheden bød, at bringe saa meget som muligt ud af forholdsvis smaa Midler. Erfaringen har lært mig meget, og i Aarenes Løb har jeg givet Agt paa mange tilsyneladende smaa Ting. Jeg har til mine gifte Døtre nedskrevet en Del saadanne smaa Vink, og de fremkommer nu — efter Tilskyndelse fra flere Sider — for Offentligheden. Min Tanke er muligt at gavne flere, navnlig de unge Husmødre, der selv maa deltage i Husets Gerning, at hjælpe dem, naar Sparsommelighedshensyn byder dem at spare, medens de samtidig gerne vil tillave god, velsmagende Mad, og i andre Retninger efter bedste Evne søge at skabe et velordnet Hjem. Desværre ser man i saa mange Hjem, hvorledes Husets Styrelse virker som en Plage paa Husmoderen og giver Mislyd, Utilfredshed og et tungt Sind. Kvindens egentlige Virkefelt er dog som Husmoder, og jeg vil forsøge ved nogle smaa Anvisninger om muligt at hjælpe paa, hvad der forekommer kedsommeligt og uoverkommeligt. Hvad jeg her har samlet, er blot gennemgaaende hvad der altsammen vil kunne benyttes i de „smaa Hjem", og det er fremsat paa den letteste og billigste Maade. | ||
| Forord ................
Stege og Kødretter. Oksesteg.............. Lammebagfjerdingen ... En Lammeforfjerding .. Frikassé............... Lam i Karry.......... Sprængt Lammekød .... En stor Kalvekølle..... Kalveforkød........... Frikandeau............ Bankekød ............ Bøf.................. Til Karbonade......... Svinekam.............. Flæskesteg............ Mørbrad............... Svineribben........... Kaalfrikassé........... Lammekød med Tomater Franske Kyllinger..... Ragout ................ Hacbis................ Kød med Kartoffelmos . Risoler ................ Indbagt Kød ......... Aubin................. Stegt Lever............ Fars.................. Fyldt Hvidkaalshoved .. Forloren Skildpadde. ... Rullepølse............. Sylte.................. Røget Skinke.......... Om Pølser og Røgning. Pølser................. Blodpølser............. Medisterpølse.......... Kødpølser............. Spegepølse............ Røgning............... Fjerkræ og Vildt. Fjerkræ ............... Stegte Høns........... Kyllinger.............. Duer.................. Agerhøns.............. Gæs................... En And ............... Røget Gaasebryst...... Vildt.................. En Hare.............. En Rensdyrsryg ....... Rensdyrsbove.......... Vildænder............. Fiskeretter. Torsk................. Rødspætter............ Aal................... Aal i Karry ........... Aal i Gelé............. Sild................... Stegt Sild ............. Sild i Gelé............ Kogt Sild ... ......... Kryddersild............ Side Marinerede Sild........ Makrel.............. Makrel i Gelé.......... Røget Makrel.......... Gedder................ Aborre................ Klipfisk............... Plukfisk............... Fiskefars.............. En Fyldning til en Fiskerand ................ Supper. Kødsuppe............. Brun Suppe............ Urtesuppe............. Sellerisuppe ........... Karrysuppe............ Tomatsuppe ........... Brun Bønnesuppe...... Kørvelsuppe........... Svinerygsuppe......... Gule Ærter............ Grønkaal.............. Gulerodssuppe......... Lammekødsuppe....... Grønærtesuppe......... Kartoffelsuppe......... Kraasesuppe........... Aalesuppe............ Kartoffelmelsboller..... Hvedemelsboller....... Brødboller............. Rismelsboller.......... Sovse. Tomatsovs............. Citronsovs............. Peberrodsovs.......... Sovs til Torsk......... Vandsennep........... Persiljesovs til Aborrer. Sovs til kogt Høne..... Løgsovs............... Rørt Smør............. Majonaise............. Vildtsovs.............. Hollandsk Sovs........ Side Kaperssovs............ Til sød Sovs .......... Cremsovs.............. Sur Sennep............ Postejer og Salater. Leverpostej............ Gaaseleverpoatej....... Kød postej............. Sildesalat.............. Sellerisalat............ Tomatsalat ............ Rødbedesalat.......... Varm Kartoffelsalat .... Æggeretter. Røræg................. Æg med Sennep....... Forlorne Æg........... Spejlæg............... Blødkogte Æg......... Grøntsager. Blomkaal.............. Spidskaal og Savoykaal. Hvidkaal.............. Voksbønner............ Perlebønner........... Snittebønner'........... Grønærter............. Spinat................. Skorzonerrødder........ Rosenkaal............. Grøn Langkaal......... Rødkaal............... Brunkaal.............. Kaalrabi .............. Brune Bønner.......... Bothfeldtske Roer...... Stuvede Sellerier....... Syrer.................. Brunede Kartofler...... Stuvede Kartofler...... Stuvede Asparges...... Hvideroer............. Purrer ................ Hovedsalat............ Asier.'................ Agurker............... Græskar med Ingefær .. Rødbeder.............. Snittebønner........... Vælling og Grød. Forskellige Vællinger... Sago vælling............ Risgrynsvælling........ Byggrynsvælling....... Melvælling............ Kærnemælkssuppe...... Grød.................. Vandgrød.............. Risgrød ............... Rismelsgrød........... Æggegrød............. Byggrynsgrød.......... Havregrød............. Rødgrød............... Rabarbergrød.......... Æblegrød.............. Ris til Karry.......... Makaroni.............. Makaroni eller Risgryn. Gryn- og Frugtsupper og anden Søbemad. Sagosuppe ............. Hvid Sagosuppe....... Byggrynssuppe ........ Kirsebærsuppe......... Blaabærsuppe.......... Rabarbersuppe......... Chokoladesuppe........ Brødsuppe............. Øllebrød............... Æggesøbe............. Koldskaal............. Chokolade............. Bagning. Franskbrød ............ Sigtebrød.............. Smaa Tvebakker....... En stor Kringle........ Søsterkage............. En Kaffekage.......... Store Kager. Riagrynskage.......... Bisqllit................ Æblekage ............. Honningkage.......... Lagkage............... Æblekage, som ikke behøver at bages ...... Nogle billige Smaakager. Tre Species........... Kartoffelmelskager..... Gærkager.............. Æggeblommekager..... Chokoladekager........ Brune Kager........... Klejner................ Jødekager (fine)........ Smaa Tekringler....... Kiks.................. Citronskaller........... Ristet Brød............ Pandekager og Omeletter. Pandekager............ Æbleskiver............ Æbleskiver med Kærnemælk................ Gærpulver............. Krustader ............. Klaret................. Omelet................ Pandeomelet........... Buddinger. Formen ............... Varme Buddinger. Prinsessebudding ...... Makaronibudding...... Klipfiskebudding....... Blomkaalsbudding...... Kolde Buddinger. Mandel budding........ Chokoladebndding ..... Ris å l'amande........ Rombudding (billig) .... Æblebudding.......... Appelsinfromage....... Flødefromage.......... Frugtsyltning. Om Syltning........... Ribssaft............... Hindbærsaft........... Kirsebærsaft.......... Solbærsaft............. Hyldebærsaft......... Hindbær-Marmelade .... Hele Jordbær......... Kirsebær.............. Hele Solbær........... Hele Ribs............. Blandet Frugtsyltning uden Kogning....... Brombær............. Hele Stikkelsbær....... Sveskeblommer........ Grønne Tomater....... Tyttebær.............. Stikkelsbær-Gelé...... Ribs Gelé.............. Æble-Gelé............. Abrikos-Kom pot ....... Tørrede Abrikoser og tyrkiske Blommer...... Tørrede Æbler......... Æble- eller Pære-Kompot Rabarber-Kompot...... Stikkelsbær-Kompot .... En Sommerdrik........ Vanille Likør .......... Kakao-Likør........... I Nogle Vink i den daglige Husgerning .... I Vadsk................ | ||
| Aubin.
25 Kvint Hvedemel og 10 Kvint Margarine kommes i Gryden og bages godt sammen med 3 Pægle sød Mælk, til det slipper Skeen og Gryden. Det hældes op i et Fad og røres med 5 Æggeblommer. 1 ad Gangen, til det slaår Bobler. En flad Tallerkenfuld fint hakket Kod, hvorimellem er hakket et Log, røres i, og til sidst de piskede Hvider. Salt, en lille Smule Sukker og stødt Muskat blomme, kommes i. Det fyldes i en smurt Form, som er bestrøet med Bred, og bages i Ovnen 1 Time. Er til 6 å 7 Personer. Hertil spises en skarp, brun Sovs. Denne Dejg kan ogsaa koges i en Buddingform eller steges i Klaret paa Panden som Frikadeller. | ||