Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Gæster i Hjemmet
	Forfatter:	Muus, Mathilde;
	Pseudonym:	Fru Constantin
	Årstal:	1903
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1904; 1913; 1915; 1919;
	Sider:	166
	Oversætter:
	Stikord:	gæster; middag;
	Samlet oplag:	5
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	2,5

	Det skal være Fest, naar vore Venner besøger os. Enten det er nogle faa, fortrolige Omgangsfæller, der kommer for at tilbringe nogle Timer hos os, eller vi indbyder til stort Selskab; vore Tanker sætter sig i Bevægelse for at udfinde, hvorledes vi kan indrette det hyggeligst og bedst for Gæsterne. Delte maa ikke kaldes Forfængelighed. Den, der ikke har Lyst til at vise sit Hjem fra den bedste Side, naar Husets Venner kommer, er sandelig ikke nogen rigtig Husmoder af den gode Slags. Selv Pligtmiddage kan være nødvendige. Det er maa-ske paa dem, der maa anvendes den allerstørste Omhu, for at den fremmede Gæst skal kunne føle sig vel i det endnu noget fremmede Hjem. I denne Bog har jeg forsøgt at nedlægge nogle af mine egne og andres Erfaringer. En Del heraf, noget omarbejdet, vil maaske være mine Læsere bekendt gennem forskellige Bladartikler. Det er den praktiske Side af Sagen, som denne lille Bog omhandler, men der er en anden Side. Naar det hele er vel forberedt, kommer det vigtigste: det, at man ikke lader sig overvælde af Ængstelse for, hvordan det vil gaa; thi det gaar allerbedst uden denne Ængstelse. Det er nemlig saaledes, at en eller anden lille Mangel næsten kun mærkes af Værtinden. Skulde en anden Dame bemærke den, ved hun saa godt, at noget lignende er hændet i hendes eget Hjem. Dette maa være en Trøst. Ikke ligeglad, men glad og frejdig maa man være. Ellers bliver man ikke nogen god Værtinde. Der er de rastløse Værtinder, der gaar omkring til Alle og siger noget til enhver. Der er ikke een, som kan beklage sig over, at han er bleven forsømt. Men medens hun taler med den ene Gæst, føler han, at hun tænker paa, hvorledes de andre bebuder sig Sidder to og morer sig kosteligt sammen i en Sofa og de andre sidder stille i den næste Stue, da vil hun tvinge de 2 muntre ind i den tavse Kreds for at live den op. Hun vil ganske ødelægge de to Fornøjelsen, for intet at opnaa ved Forandringen. Sligt kan ikke fremtvinges uden ved en ganske overlegen diplomatisk Evne, som kun meget faa besidder. Der er de formfulde Værtinder. Alt er i Orden, intet mangler. Venligt Smil hl Alle, ingen Jagen, ingen Hast med at komme rundt. Jeg forstaar mine Ting, siger Minen, all her er lagt til Rette. At have Selskab er ingen Ting, saa let, det er som Pod i Hose Ja netop, som Fod i Hose, alt for lige til. Ingen Sjæl i det Hele. Gæsterne keder sig, naar den gode Mad er spist. Der er de altfor dominerende Værtinder, der ikke kan lade deres Gæsters Personlighed udfolde sig. Der arrangeres hele tiden, enten Musik eller Sang eller Oplæsning. Det hele skal være aandrigt, ingen kan være »a son aise«. Man skal høre til denne eller til denne Gruppe. Fruen har en Fornemmelse af en "Salon" forkert i Tankerne. I saadanne Huse kan man 1 af de 10 Gange more sig, de andre 9 keder man sig. Men naar en saadan Værtindes Gæster er gaaende, siger hun maaske nok til sin Mand: »Det var en vellykket Dag, ikke saa kedelig og almindelig som hos andre" Der er de fortvivlede ængstelige Værtinder. Trippende paa Gløder med røde Kinder og feberagtige, ransagende blik om alt er godt. Paa Ansigtet læser man en Frygt for, at alle keder sig, Værtindens Uro meddeler sig til Gæsterne, der neppe har sat sig paa en Plads, før en bædre bliver dem tilbudt. Der bliver spurgt 3 a 4 Gange, om de vil have mere The. De har en Følelse af at burde bryde tidligt op, for at den stakkels Værtinde kan faa det overstaaet. Der er de havgasseagtige Værtinder. Uafladeligt pønsende paa, om Mand og Børn, Opvartningsjomfru og Stuepige er i færd med at forsynde sig, om de ikke lader mangle paa et eller andet Punkt. Smaa Reprimander uddeles i Krogene. Man ser paa den tiltaltes flove og gnavne ansigt (der altid vender mod Publikum), at det er frygteligt besværligt at have Selskab. Mon ikke de fleste af os har noget af alt dette? Men hvor er da de gode Værtinder? Skal jeg svare ærligt, saa er de bedste, jeg kender, de de mest stilfærdige, de har lavet deres Mad forud. De har opbudt alt for at indrette det godt. Men fra det Øjeblik, Gæsterne træder ind, falder der en vis god Samvittigheds Ro over dem, og de formaar at sige til sig selv: »Nu har jeg gjort, hvad jeg kunde, og nu vil vi have det godt sammen. Mildt og venligt tager en saadan Værtinde imod hver og en saa at der ikke er nogen Moders Sjæl, der finder sig som den sidste. Morer nogen sig godt sammen, saa lader hun dem more sig. Keder nogen sig, saa sætter hun sig hen til dem og bøder med sin Venlighed paa, at de andre lader dem i Stikken. Ud af hele hendes Personlighed lyser Glæden over at have de Mennesker hos sig og kunne være sammen med dem. Hun spørger til deres Børn, ikke af Form, men fordi det interesserer hende at høre om dem. Hun har en Pude til den ene, en Skammel til den anden gamle Dame, et Askebæger til den, der mangler det. Hun véd, at for den, der ikke har mange Ord, er de illustrerede Blade en Trøst; derfor har hun ikke lagt dem bort for at rydde op. Hun lader Folk kigge i sine Albums uden at paatvinge dem Viden om, hvem Personerne er, men hun fortæller det gerne, hvis de forlanger det; hun lader dem, der vil lidlig hjem, gaa, uden at plage dem for meget om at blive længere. Hun afværger Sladder ved ikke at interessere sig for den, men hun reprimanderer aldrig sine Gæster! En lang og kedsommelig Fortæller afbryder hun ikke brat og paafaldende, men aldeles umærkeligt. Hun glæder sig inderlig over Munterheden, men fremkalder den ikke paa en unaturlig Maade. Den ene Dag har man det lystigt hos hende, den anden Dag taler man maaske kun om alvorlige Ting, men altid er der godt at være i hendes Hus. Alt dette er langtfra Følgerne af stor Verdenserfaring og Sikkerhed i Fremtræden. Det er saa langtfra et blændende Komediespil fuldt af Beregning, saa virkede det ikke saa sympatetisk. Det har sin dybe Grund i det gode, ærlige, velvillige, alvorlige Hjertelag, der opfatter Mennesker med Kærlighed og som sammen med Taknemmeligheden over et godt, lykkeligt Hjem ogsaa føler Forpligtelsen ved at eje det, og den ægte, gæstfri Glæde ved at dele det med andre.

	MORGEN MAALTIDET ... 7 Kaffe.................. 11 Kafé au lait............ II The.................... 14 Cacao................ 15 Blødkogte Æg......... 10 Bacon med Spejlæg..... 16 Havregrød............ 17 Appelsin Marmelade .... 18 Marmelade af Citroner og Pommeranser......... 19 Marmelade af torrede Abrikoser ............ 19 Marmelade af friske Ferskener, Abrikoser, Blommer og Æblemarmelade Almindeligt Franskbrød 20 Finere Franskbrød .... 20 Boller............... 20 Wienerbrød........... 20 Julekage............. 20 Fastekringler......... 20 Hvedebrød til Kaffe.... 21 Sirupskage........... 21 Kiks................. 21 FROKOST............... 25 Dejeuner dinatoire..... 27 Kold Bernaisesauce..... 28 Dejeuner dinatoire ii.. 28 Paneret Oxetunge...... 28 Dejeuner dinatoire iii . 29 Smaa Leverpostejer med Trøfler................ 29 Dejeuner dinatoire iv . 30 Oxefilet............... 31 Gaffelfrokost........... 33 Staaende Gaffelfrokost 34 Agerhøns i Sky........ 35 Kolde farserede Tomater 35 Staaende Gaffelfrokost 36 Staaende Gaffelfrokost 83 Lettere. kold Frokost Russisk Salat.......... 38 Prokost med en varm Ret og koldt Bord i....... :w Wiener Schnitzler...... 39 Frokost med en varm ret og koldt Bord il...... 39 Chokoladebudding...... 40 Frokost med en varm Hel og koldt Bord III..... 10 Oxetunge, bajerske Pølser, Spinat og Blomkaal... 41 Frokost med en varm Ret og koldt Bord V...... 42 Halvbløde Æg og benløse Sild................. 43 Frokost med en varm Bet og koldt Bord VI 12 Personer)............. 43 Tomatsalat............ 44 Søndagsfremmede til Frokost .................. 44 Frokost for uventede Fremmede............ 40 EFTERMIDDAGS-THE ,, saakaldet i Five o'clock Tea«.................. 51 Home-Cake........... 55 Scons................. 56 Muffins............... 56 Smaa Sandkager til The 56 Smaa, Skøre Kringler .. . 56 Thekager.............. 57 Fine Kiks............. 57 Hurtig lavet Kringle. . . . 57 Skummende, flydende Hindbær- eller Citron-is 57 CHOKOLADESELSKAB 59 Chokolade............... (¡0 BØRNESELSKAB........ 65 En stor Fødselsdagskringle 07 MIDDAGE............... 71 Mindre Middagsselskaber uden fremmed Hjælp . 71 Forberedelserne Dagen forud................. 72 Vandbad ............. 7(5 Videre Forberedelser. . . 77 0 mindre Middage uden fremmed Hjælp....... 85 Middag 1............. 85 — II............. 85 — III............. 80 — IV............. 87 — V............. 87 — VI...,.......... 88 8 ganske smaa Middage 89 Foraarsmiddage I..... 89 — II..... 89 Sommermiddage 1..... 9() — II..... 90 Efteraars middage I. . . . 90 — II.... 91 Vintermiddage 1 ...... 91 II ...... 92 4 finere Middage ...... 93 Finere Middag I ...... 93 Rissoler .............. 93 Finere Middag II..... 94 — III..... 94 Blomkaalsgratin....... 95 Varm Chokoladesauce . . 95 Finere Middag IV..... 95 Smaa, kolde Retter i Stadier .................. 96 165 Varme isvafler med Par-masanost............ 97 SOUPER................. 101 I. Bal for 30 Unge..... 102 Souper for 30 ældre Per soner................. 103 Hummersalat ......... 101 Russisk Salat.......... 101 Mindre Souper for Ældre 106 Større Souper ........ los Fint Smørrebrød....... ION Rejer og Mayonnaise ... 108 Høns og Skinke ....... 109 Gaasebrysi og Æggestand 109 Kaviar................ 109 Salat i Rand af Agurk.. 109 Marinerate Tomater .... 110 Æg og Anchiovis....... 111 Ost, Æg og Anchiovis ... 111 Leverpostej og Sky..... 111 Lax og Æggestand..... 111 Smaa "Sscons"* med Skinke 11 I Fyldte Smaabrød....... 112 Deigen til de smaa Franskbrød................. 112 Fyldninger til de smaa Franskbrød........... 112 Chaufroixsauce........ 113 Ægte Mayonnaise...... III Sandwiches............ 115 Skinke Sandwiches..... 110 Tunge Sandwiches..... 116 Grønne Sandwiches .... II Roquefort-Ost Sandwiches 116 Karse og Radise Sandwiches ................. 110 Hummer Sandwiches • .. 110 Anchiovis Sandwiches 110 Anchiovis-Smør........ 110 AFTENSELSKAB........ 117 Melon med jordbærd 120 Melon anvendt som Bord dekoration ........... 120 Salatsauce Nr 1, 2 og Nr.4................ 121 BAKKETHE............. 123 THEEN EFTEB MiD-DAGSSELSKABER..... 125 ET PAR ORD om ANRET NING................... 127 Anvisning Iil lidt finere Anretning............. 1.31 Sokler................ 131 Anretning paa Serviet. . 132 Sokler til Fugle........ 132 Sokler Iil kolde Anretnin- ger.................. 133 Rande................. 133 Salater............... 131 BORDDÆKNING........ 186 Opvartningen.......... 141 Placeringen ved Bordet 145 OM VIN................. 118 Nytaars-Aftens Punch. 151 Afbrændt Punch ...... 151 Ispunch til Skildpadde lignende............. 152 Biskop ............... 152 Cardinal.............. 152 Afbrændt Rødvin...... 153 SOMMERDRIKKE....... 154 Jordbærbowle.......... 154 Rødvins- og Thebowle . . 154 Annanasbowle......... 155 Sherrycobbler.......... 155 do. med Jordbær eller Hindbær............ 155 Orangeade............ 156 Limonade af Rhabarber. 156 Brød-The............. 157 AARETS FREMBRINGELSER ................... 158